『Forsker: Grønlands vej til selvstændighed går gennem EU』のカバーアート

Forsker: Grønlands vej til selvstændighed går gennem EU

Forsker: Grønlands vej til selvstændighed går gennem EU

無料で聴く

ポッドキャストの詳細を見る

今ならプレミアムプランが3カ月 月額99円

2026年5月12日まで。4か月目以降は月額1,500円で自動更新します。

概要

Kan Grønland blive selvstændigt? Juridisk set er svaret et klart ja. Den grønlandske selvstyrelov fra 2009 viser, hvordan Grønland kan træde ud af rigsfællesskabet.
Samtidig fik Grønlands befolkning status som nation under international ret.
Men med Trumps drømme om at gøre Grønland til en del af USA er spørgsmålet, om selvstændighed stadig er geopolitisk muligt.
Jeg forsker i EU's historie, og svaret synes faktisk ligetil. Grønlands vej til selvstændighed går gennem et nyt EU-medlemskab.
Før vi når til den konklusion, skal vi se, hvorfor USA næppe vil acceptere et selvstændigt Grønland uden EU-medlemskab.
Grønland er et geopolitisk brændpunkt
Da krisen mellem USA og Rigsfællesskabet var på sit højeste, fløj Danmark blodposer til Grønland og var klar til "at sprænge landingsbaner i luften", skrev DR for nylig.
Spændingerne er mindre voldsomme lige nu, men USA har stadig en udtalt sikkerhedspolitisk interesse i at kontrollere Grønland:
Klimaforandringerne åbner nye sejlruter nær Arktis og gør udvindingen af Grønlands rige naturressourcer mindre omkostningskrævende. Og Grønland er en del af den vestlige halvkugle, hvor Trump er stålsat på amerikansk dominans (den såkaldte 'Donroe-doktrin', læs mere her).
Siden den kolde krig har både USA og Danmark nedrustet i Arktis. Nu truer Rusland og Kina i en grad, så kontrollen over Grønland igen står øverst på dagsordenen.
75 år gammel aftale gav USA vide rammer i Grønland
At USA er sikkerhedspolitisk interesseret er ikke nyt. Grønland har i kraft af sin geopoliske placering spillet en central rolle for USA's sikkerhed siden midten af det tyvende århundrede.
Allerede under 2. verdenskrig forhandlede Danmarks ambassadør i Washington Henrik Kauffmann på egen hånd en baseaftale på plads med USA, der gav fri adgang til at agere sikkerhedspolitisk på Grønland.
Den aftale blev genforhandlet i 1951, efter at Danmark var blevet en del af NATO. Aftalen gav blandt andet USA lov til at etablere baser i Grønland, hvor amerikanerne opstillede radarstationer, der skulle advare mod et atomangreb fra Sovjetunionen.
Dermed havde og har Danmark kun formel suverænitet over Grønland (se mere i faktaboksen). Og det er nærmest utænkeligt, at nogen amerikansk administration vil acceptere, at Danmark opsiger 1951-aftalen.
Dette grundvilkår, hvad angår Grønlands suverænitet, vil også gælde et eventuelt selvstændigt Grønland.
Grønland får næppe lov til at stå alene
I dag synes vejen til Grønlands selvstændighed således blokeret. Et selvstændigt Grønland vil blive tvunget til at acceptere en forsvarsaftale, hvor USA fortsat varetager hovedansvaret for landets sikkerhed.
Men er det nok for USA? Vil et selvstændigt Grønland med kun 56.000 indbyggere og en relativ usikker økonomisk base være stabilt nok til USA's smag? Næppe.
Et godt bud er, at Grønland udover en fortsættelse af forsvarsaftalen af 1951 vil skulle forhandle en tæt associeringsaftale med USA (den model kan du læse mere om i Videnskab.dk-artiklen)
Prisen vil være en massiv amerikansk indflydelse på Grønlands demokrati. Og med Trumps tilgang er det stærkt tvivlsomt, om Grønland overhovedet ville kunne fastholde sin selvstændighed.
Vil Grønland forlade Danmark, mens Trump er ved magten, er der stor risiko for at blive 'spist'. Men der er en anden mulighed: Den hedder grønlandsk EU-medlemskab.
Grønlands forhold til EU
Ironisk nok har Grønland allerede været medlem af EU, der dengang hed Det Europæiske Fællesskab (EF). Da Danmark trådte ind i EF i 1973, var det sammen med Grønland.
Det skete mod grønlændernes eget ønske, da 71 procent af vælgerne stemte nej.
Efter Grønland fik selvstyre i 1979, afholdt man derfor en ny folkeafstemning i februar 1982 om EF-medlemskabet. Her stemte 52 procent nej tak til Europa, hvorpå Grønland trådte ud af EF i 1985.
Men Grønland blev en del af EF's program for 'oversøisk lande og territorier', hvorfor Grønlands befolkning fik – og stadig har – status som EU-borgere.
Desuden gælder EU's artikel 42.7 om gensidig assistance ...
まだレビューはありません