Vi mennesker er sjove: Vi køber f.eks. sko til øjnene fremfor til fødderne. Og tøj, der kan fortælle hvem vi er, fremfor at være det tøj, vi selv har det bedst i. Og vi køber biler, der i hvert fald ikke skal være for billige, for så får vi anerkendelse. Selvom det bliver dyrt.

Et drys selvkærlighed ændrer livet. For hvis vi i købsøjeblikket prøver at glemme, hvad andre måske synes, men i stedet tænker over, hvad vi selv synes, får vi et liv på vores egen hjemmebane. Nu passer skoene faktisk! Og tøjet er behageligt. Og bilen er superfed og den kan transportere mig nøjagtig de samme steder hen som den der lækre topmodel. Ahhh....

Det giver vel egentlig meget god mening, at vi stiller spørgsmål, når vi ikke forstår. Ja. Men jeg har lagt mærke til, hvor mange spørgsmål, vi mennesker stiller, der handler om alt muligt andet end at forstå andre mennesker. Det er fristende, jeg ved det. Men hvis vi bruger vores mulighed for at stille spørgsmål for at forstå og blive klogere, har vi tilført et drys kærlighed til andre mennesker, vi måske ikke behøver at give – men som i sidste end kan gøre hele forskellen på had og kærlighed. Værd at overveje.

En sparet krone er en tjent krone... Eller også er det ikke. Jeg ved det ikke. Men jeg ved, at det er en god oplevelse at være på en cafe, hvor man føler sig set, hørt og bare velkommen. En småkage kan gøre forskellen.

Jeg har altid haft en lidt ubehagelig stemning i maven, når jeg bevæger mig rundt på arbejdspladser. Det er som om, vi indretter os helt anderledes end vi på nogen måde kunne overveje at gøre derhjemme. Jeg savner et lille drys af kærlighed til de steder, de fleste af os opholder os i de bedste timer i livet, nemlig arbejdet. OG jeg tror på, at det vil ændre mere i vores arbejdsliv end bare det, vi ser.

jo, verden bliver mere og mere digital og kølig. Mange af os savner nærvær. Og venskaber. Og samtidig gør vi næsten alt for at holde afstand. Det behøver vi slet ikke. For vi vælger selv, hvor tæt vi vil være på andre mennesker. Vi skal bare tænke lidt kærlighed ind.

Vi har vænnet os til det. Selvom det stadig føles forkert. Det lille gebyr. Det er usympatisk, men samtidig noget, vi ikke rigtig kan komme udenom. Måske ville en lille, men vigtig justering i vores mindset gøre verden til et mere empatisk sted. Jeg tror det.