『Videnskab.dk - Automatisk oplæsning』のカバーアート

Videnskab.dk - Automatisk oplæsning

Videnskab.dk - Automatisk oplæsning

著者： Videnskab.dk
無料で聴く

今ならプレミアムプランが3カ月 月額99円

2026年5月12日まで。4か月目以降は月額1,500円で自動更新します。

概要

 Lyt til automatisk oplæsning af Videnskab.dk's artikler. Nogle artikler er skrevet af redaktionens journalister, andre er skrevet af forskere. Navnene på forfattere og deres profession samt yderligere information såsom artiklens genre, faktabokse og tabeller fremgår ikke af den automatiske oplæsning, men kan findes inde på selve artiklen på Videnskab.dk's hjemmeside. Oplever du fejl i udtalen, så send venligst en mail til redaktion@videnskab.dk.Videnskab.dk 政治・政府 科学 衛生・健康的な生活
エピソード
  • Unge kvinder fanget i en usynlig hoftelidelse: "Jeg har ofte følt mig alene"

    Unge kvinder fanget i en usynlig hoftelidelse: "Jeg har ofte følt mig alene"
    2026/04/06
    Smerter i hoften er ikke noget, man som udgangspunkt forbinder med at være ung. Men overraskende mange unge kvinder oplever svære smerter i netop hoften, og konsekvenserne kan være store.
    Festivaler, sport og spontanitet bliver erstattet af smerter, begrænsninger og følelsen af at være udenfor.
    Årsagen er hoftedysplasi – en ofte overset lidelse, hvor hofteskålen ikke dækker lårbenshovedet tilstrækkeligt, og som giver stærke smerter for nogle.
    Røntgenundersøgelser på 2081 norske unge har vist, at op til 20 procent havde tegn på hoftedysplasi. Hvor mange der får svære smerter, er der ikke tal for, men de rammer som regel kvinder.
    Efter at have forsket i over ti år i sygdommen, vil mit bud være, at der i gennemsnit sidder en til to kvinder med hoftesmerter i en gymnasieklasse.
    Mød Helene og Rikke
    For søstrene Helene og Rikke kom diagnosen på et tidspunkt, hvor deres hverdag og fremtidsplaner var tæt knyttet til gymnastik og fællesskabet i sporten.
    Helene stod foran et efterskoleophold med fokus på idræt, men måtte hasteopereres og begynde skoleåret på krykker. Rikke, derimod, gik allerede på en skole med fokus på gymnastik, men måtte afbryde sit ophold og forlade det fællesskab, der havde været hendes daglige omdrejningspunkt.
    Begge to vil du høre mere om i denne artikel, hvor vi ser nærmere på, hvad hoftedysplasi er, og hvordan den påvirker unge menneskers livskvalitet og selvforståelse.
    En usynlig sygdom med store konsekvenser
    Hoftedysplasi er ikke kun et spørgsmål om smerter i hoften. For et betragteligt antal unge kvinder betyder det en tidlig konfrontation med kroniske begrænsninger.
    For mange ramte kommer der psykiske følgelidelser med diagnosen. Kroniske smerter og sociale begrænsninger kan føre til ensomhed, lavt selvværd og i nogle tilfælde depression eller angst.
    For Rikke blev det især tydeligt i gymnasiet:
    "Jeg måtte søge dispensation, fordi jeg ikke kunne sidde ned til eksamener i fire-seks timer. Jeg var også nødt til at blive fritaget fra idrætsundervisningen på grund af smerter, som jeg jo ellers elskede at være en del af. Jeg husker tydeligt at skulle forklare, at fritagelsen ikke handlede om dovenskab. Det var sårbart at blive misforstået i den sammenhæng."
    Når ungdomslivet ændres
    Rikke fik de første symptomer allerede som 14-årig. Hun måtte forlade sin klasse og befandt sig pludselig uden for fællesskabet: Hun fortæller, at hun flere gange har følt sig udenfor:
    "Jeg kan se tilbage på så mange episoder, hvor jeg ikke kunne være med i fællesskabet. Jeg måtte for eksempel forlade stående arrangementer tidligt på grund af smerter, og jeg oplevede dermed manglende nærvær i det sociale fællesskab. Jeg har ofte følt mig alene, og at folk ikke forstod, hvad jeg gik igennem."
    Helene fik også sine symptomer i teenageårene og supplerer:
    "Jeg følte i mine teenageår, at jeg levede i en parallelverden. Ingen kunne relatere til det, jeg gik igennem. Jeg blev ikke inviteret med til fysiske aktiviteter, nok fordi mine venner ville passe på mig – men jeg oplevede det nærmere som et misforstået hensyn."
    Hvad kan man gøre?
    Der findes operationer, som kan afhjælpe hoftedysplasi – men ikke alle med sygdommen er egnede til kirurgi. Erfaring fra kirurger lyder på, at cirka halvdelen vil kunne opereres.
    For mange med hoftedysplasi handler det derfor i stedet om at finde måder at lære at håndtere smerterne på og fokusere på at styrke deres krop, så begrænsninger bliver færrest mulige.
    Forskning indikerer, at målrettet træning, fysioterapi og tilpasning af fysisk aktivitet kan hjælpe, hvor følgende anbefales:
    Undgå hop, tunge løft og bevægelser, hvor hoften er i yderposition.
    Undgå acceleration og deceleration (for eksempel spurt)
    Vælg træningsformer som svømning, cykling, pilates eller styrketræning
    Desuden kan sociale indsatser og åbenhed være afgørende for at modvirke isolation.
    "Vi må tage nogle omveje"
    Rikke fik en operation som 20-årig, men oplevede ikke den store lettelse. Helene gennemgik to operationer som teenager og har sid...
    続きを読む 一部表示
    5 分
  • Kyllinger lader til at kunne lide blid menneskelig berøring

    Kyllinger lader til at kunne lide blid menneskelig berøring
    2026/04/06
    Ny forskning tyder på, at blid berøring og rolig tale fra mennesker kan give kyllinger positive oplevelser.
    Det skriver University of Bristol i en pressemeddelelse på baggrund af et studie offentliggjort i tidsskriftet Animal Welfare.
    Ifølge forskerne har man længe vidst, at tidlig kontakt med mennesker påvirker landbrugsdyrs adfærd og stressniveau. Men det har været uklart, om dyrene også oplever kontakten som direkte positiv.
    Det har forskerne nu undersøgt med en metode, der går ud på at se, hvilke steder dyr foretrækker at opholde sig, afhængigt af hvad de har oplevet der.
    Hypotesen er, at dyr vælger de steder, hvor de har haft en god oplevelse, fremgår det af studiet.
    I forsøget deltog 20 tamme kyllinger, som blev præsenteret for to forskellige rum:
    I det ene rum blev de nusset blidt og talt til med rolig stemme
    I det andet rum var der et menneske til stede, men uden at røre eller sige noget
    Efter flere gentagelser opholdt kyllingerne sig mest i det rum, hvor de havde fået blid kontakt fra mennesket. Det tyder ifølge forskerne på, at de forbinder den type menneskelig kontakt med noget positivt.

    Samtidig undgik kyllingerne ikke rummet med det 'stille' menneske. Ifølge forskerne viser det, at de ikke bare undgik noget ubehageligt, men foretrak det sted, hvor de havde haft en god oplevelse.
    "Vores resultater viser, at blid menneskelig kontakt kan fremkalde positive følelser hos unge kyllinger," konkluderer Ben Lecorps, der er lektor ved Bristol Veterinary School og leder af studiet, i pressemeddelelsen
    Ifølge forskerne peger resultaterne på, at selv simpel og rolig håndtering kan gøre en forskel for kyllingers trivsel. Det kan bruges til at forbedre dyrevelfærden i landbruget, fremgår det af pressemeddelelsen.
    続きを読む 一部表示
    2 分
  • Aldrig set så langt mod syd: Haj filmet for første gang i Antarktis

    Aldrig set så langt mod syd: Haj filmet for første gang i Antarktis
    2026/04/06
    Havforskere fra Australien fik sig noget af en overraskelse, da de i januar 2025 optog med et undervandskamera nær Sydshetlandsøerne ved den Antarktiske Halvø, 490 meter under havoverfladen.
    Pludselig svømmede en haj ind foran kameraet.
    Den var temmelig stor, tre til fire meter lang, og opholdt sig i isnende koldt vand på mellem en og to grader.
    Det er første gang, forskere har set en haj fra pighajfamilien (Squalidae) så langt sydpå som i Sydhavet.
    Det er i det hele taget meget sjældent at se hajer i havområdet omkring Antarktis.
    "Vi rejste derned uden en forventning om at se hajer, fordi tommelfingerreglen er, at der ikke findes hajer i Antarktis," siger Alan Jamieson til AP.
    Han er havforsker og grundlægger og direktør for Minderoo-UWA Deep-Sea Research Centre, som hører under University of Western Australia.
    Forskningscentret lagde sidste år en video af hajen ud på Instagram.
    "Sydhavet er måske ikke så hajfrit, som vi engang troede!", skrev de.
    For nylig blev fundet også omtalt af ABC News i Australien og andre medier.
    I optagelsen, som også blev lagt ud på YouTube sidste år, kan man høre en af forskerne udbryde: "Hvad er det?" da hajen dukker op i baggrunden.
    "Det var helt klart uventet," fortalte Heather Stewart, som deltog i ekspeditionen.
    Hun omtaler hajen som en 'sleeper shark', som er det engelske navn for hajer i pighajfamilien.
    Så hvad kan forklaringen være på, at hajen dukkede op på optagelserne?
    Den kan faktisk være ret enkel, ifølge forsker Arve Lynghammar fra Norges fiskerihøjskole.
    Et meget utilgængeligt område
    Årsagen er nok ganske enkelt, at der sjældent bliver filmet i disse områder, skriver Arve Lynghammar i en mail.
    "Man kan selvfølgelig forestille sig, at den er kommet dertil i de senere år, men fordi vi ved så lidt om disse områder, kan man ikke sige noget med sikkerhed."
    – Kan klimaforandringer være en forklaring på, at hajen er observeret længere mod syd end før?
    "Det kan sagtens tænkes," skriver Arve Lynghammar.
    "Men jeg tror mest, det handler om, at der faktisk er blevet sat kameraer op her. Det er et meget utilgængeligt område, så der foregår forholdsvis lidt forskning her."
    For at kunne sige, om klimaforandringer kan være en del af forklaringen, må forskerne først finde ud af, om hajen kom alene, eller om der jævnligt er hajer i området.
    "Hvis det sidste er tilfældet, må der også være et fødegrundlag i området. Om der faktisk er det, kan jeg desværre ikke på stående fod svare på," skriver Arve Lynghammar, som forsker og underviser i fiskebiologi.
    Søsterart til vores pighajer
    På den anden side af kloden, i Arktis og i norske og danske farvande, finder vi pighajen.
    Det er den hajart, der lever længst mod nord.
    Disse sære dyr lever i et meget langsomt tempo. De svømmer som regel med en hastighed på omkring en kilometer i timen og kan måske blive helt op mod 400 år gamle. De venter med at parre sig, til de er 100 år.
    Arve Lynghammar synes, det er sjovt, at der blev filmet haj i Sydhavet.
    Det, man sandsynligvis ser på optagelsen, er en Somniosus pacificus, grønlandshajens nære slægtning stillehavshavkalen, fortæller han.
    "Store Somniosus-individer i Sydhavet omtales ofte som Somniosus antarcticus, men den er genetisk og morfologisk så tæt på S. pacificus, at sidstnævnte ikke længere regnes som en selvstændig art."
    Bliver sjældent filmet
    Kan hajerne overhovedet klare sig i det kolde vand?
    "Om vandet er for koldt til, at de kan klare sig der, findes der ikke noget entydigt ja eller nej på, fordi man må skelne mellem rent fysisk at kunne overleve og så faktisk at kunne leve og formere sig," siger Arve Lynghammar.
    Hajer er en type bruskfisk. Bruskfisk har ikke problemer med isdannelse i kroppen, sådan som de fleste benfisk har, forklarer Arve Lynghammar.
    "Benfisk er mindre 'salte' end saltvand og kan derfor i princippet fryse til is, hvis temperaturen kommer under cirka minus 0,5 grader.
    "I polarområder kan havvandet blive kølet ned til omkring minus 1,8 grader, og benfisk har derfor brug for såkaldte f...
    続きを読む 一部表示
    5 分
まだレビューはありません