エピソード

  • Spis græs og kløver, og vi gør landmandens job nemmere

    Spis græs og kløver, og vi gør landmandens job nemmere
    2026/04/11
    "Det ligger stadig lidt ude i fremtiden."
    Sådan lyder det forsigtigt fra Vibeke Orlien.
    "Men fremtiden for at lave mad af noget så allemandseje og bæredygtigt som kløver og græs er lys og stor," fortsætter hun med lidt større armbevægelser.
    Ikke som græssalat eller tørret kløverkrydderi, men som protein, der kan tilføres til en næsten uendelig række af planteprodukter i køledisken.
    "Det kunne være pølser," siger Vibeke Orlien, der er lektor på Københavns Universitet og medforfatter til et nyt studie.
    "Det kunne også være yoghurt, ost og fars."
    Som fødevare har proteinet rubisco, der kan trækkes ud af græs og kløver, flere fordele fremfor sojaprotein og ærteprotein, som bruges i en lang række planteprodukter i dag.
    Det kan for eksempel produceres i Danmark helt naturligt, modsat soja, og på mere klimavenlig vis end ærter.
    "Fordelen er også, at det er et materiale, vi ellers ikke ville spise, modsat ærter og soja."
    Sammenlignet med kød har græs og kløver nærmest uendelig mange fordele, mener Vibeke Orlien.
    Der spares plads på markerne.
    Det er planter, der er blandt de mest almindelige at finde overalt på kloden.
    Vores undergrund og vand slipper for forurening fra sprøjtegifte og nitrat fra gødning, der skaber iltsvind i fjordene.
    Slår de grønne konkurrenter
    Den lille lysebrune proteinklump, som forskerne står tilbage med efter forarbejdningen af græs og kløver, har de tørret og testet som fødevare i det nye studie.
    Når protein testes som fødevare, er tre parametre de absolut vigtigste: emulsion, skum og gel.
    Helt kort er emulsion-kvaliteten vigtig at kende for at kunne lave dressinger og mayonnaise med protein.

    Protein-skum kender vi fra cappuccino, æggehvider i marengs og andre luftige desserter. Her er det proteinets evne til at lægge sig omkring og stabilisere luftbobler, der testes.
    Endelig gel. Hvis proteinet leverer godt som gel, kan det binde en masse, også når det varmes op, eller hvis pH-værdien ændrer sig til en mere syrlig masse, for eksempel.
    Det er hemmeligheden bag for eksempel fars, tofu og budding.
    "Her fandt vi, at det her protein kunne danne en gel på kun to procent protein. Det er lige så godt som for æggehvider," siger Vibeke Orlien.
    Rubisco præsterede bedre end ærter og soya som gel. Altså er der potentielt et bedre alternativ til at producere plantekød og -pølser.
    Proteinet fra græs og kløver klarede sig endda så godt, at Vibeke Orlien vurderer, at der kan være en god planteost gemt i det.
    I skum-testen præsterede proteinet rigtig godt. Men emulsion var det ikke særlig godt til.
    En græs-mayonaise eller -dressing er derfor ikke så sandsynlig foreløbig.
    Plantefars smager stadig af planter
    Udfordringen med græs og kløver er smagen, fortæller Vibeke Orlien.
    Det er samme udfordring som med protein fra ærter og bælgfrugter.
    Mange har måske prøvet en plantebøf fra supermarkedet. Den ligner kød. Den kan endda få stegeskorpe.
    Men smagen er bare hen ad ærter.
    Endnu større er den udfordring, når proteinet kommer fra græs.
    "Det smager ikke rigtig af græs. Jeg synes mere, det smager af hø," siger Vibeke Orlien.
    Ikke videre appetitligt, hvis proteinet altså spises rent.
    Men hun mener, at Aalborg Universitet, som står for at trække proteinet ud, har gjort store fremskridt med at fjerne smagen og farven.
    Hun gætter på, at bismagen vil forsvinde.
    "Inden for fem år burde den nød være knækket, sådan cirka," siger Vibeke Orlien og erkender, at det naturligvis er svært at gætte på.
    Kan styrke værdikæden i landbruget
    Morten Ambye-Jensen er lektor på Aarhus Universitet og imponeret over studiet, som han kalder et vigtigt led i rækken af forskning fra de to universiteter, der skal føre til et nyt planteprotein.
    Lektoren har også armene over hovedet med hensyn til græs og kløvers mange bæredygtige styrker og den gavn, det potentielt vil få for landmanden.
    "Det er kun omkring fem procent af proteinet, man kan hive ud på nuværende tidspunkt. Resten skal bruges som foder," siger han
    Næste led i værdikæden i landbruget er, at græss...
    続きを読む 一部表示
    6 分
  • Dating-apps kan have en negativ indflydelse på unges kropsbillede

    Dating-apps kan have en negativ indflydelse på unges kropsbillede
    2026/04/11
    Har du nogensinde været bekymret over, hvordan din krop ser ud på dine billeder på din datingapp? Så er du ikke den eneste.
    Ifølge et nyt studie kan datingsider som Tinder og Hinge påvirke, hvordan unge ser på sig selv.
    Det skriver University of Adelaide i en pressemeddelelse på baggrund af et nyt studie, der er udgivet i Journal of Social and Personal Relationships.
    Studiet bygger på data fra 118 unge mellem 18 og 34 år. De brugte i gennemsnit 44 minutter om dagen på datingsider, og mange benyttede også flere apps på samme tid.
    Resultaterne peger på en forskel mellem køn:
    Kvinder kobler oftest deres selvtillid til, hvor mange matches og beskeder de får
    Mænd påvirkes især af, hvor meget tid de bruger på appsene
    Begge køn kan opleve øget pres på udseende og selvværd
    Ifølge forskerne tyder resultaterne på, at kvinder føler sig mere afhængige af andres bekræftelse - eksempelvis hvor mange likes, matches og beskeder, de får.
    Det kan ifølge forskerne gøre dem mere sårbare over for afvisning og mere modtagelige overfor at overveje løsninger som kosmetiske indgreb eller usunde slankemetoder for at opnå den bekræftelse.
    Mænd oplever mindre fokus på skønhedsidealer, men kan blive påvirket af afvisninger, særligt hvis de bruger meget tid på appsene, fremgår det af studiet.
    "Datingapps ændrer ikke bare, hvordan vi møder hinanden, de ændrer også, hvordan vi ser os selv," siger ledende forsker af studiet, Georgia Cuthill, i pressemeddelelsen.
    Ifølge forskerne fungerer appsene som et slags spejl, hvor man konstant bliver vurderet på sit udseende. Det kan skabe en 'feedback loop' , hvor man hele tiden søger bekræftelse, men sjældent føler, det er nok.
    Forskerne understreger, at det kan føre til problemer som angst, depression og forstyrret forhold til mad, hvis denne udvikling fortsætter.
    De peger derfor på behovet for bedre kendskab til platforme, som har fokus på udseende, så unge derigennem kan lære at gennemskue og håndtere det pres, som disse platforme kan skabe.
    Ifølge pressemeddelelsen bruger mere end 350 millioner mennesker globalt datingapps, og væksten forventes at overstige 450 millioner i de kommende år
    続きを読む 一部表示
    2 分
  • Forsker: Grønlands vej til selvstændighed går gennem EU

    Forsker: Grønlands vej til selvstændighed går gennem EU
    2026/04/11
    Kan Grønland blive selvstændigt? Juridisk set er svaret et klart ja. Den grønlandske selvstyrelov fra 2009 viser, hvordan Grønland kan træde ud af rigsfællesskabet.
    Samtidig fik Grønlands befolkning status som nation under international ret.
    Men med Trumps drømme om at gøre Grønland til en del af USA er spørgsmålet, om selvstændighed stadig er geopolitisk muligt.
    Jeg forsker i EU's historie, og svaret synes faktisk ligetil. Grønlands vej til selvstændighed går gennem et nyt EU-medlemskab.
    Før vi når til den konklusion, skal vi se, hvorfor USA næppe vil acceptere et selvstændigt Grønland uden EU-medlemskab.
    Grønland er et geopolitisk brændpunkt
    Da krisen mellem USA og Rigsfællesskabet var på sit højeste, fløj Danmark blodposer til Grønland og var klar til "at sprænge landingsbaner i luften", skrev DR for nylig.
    Spændingerne er mindre voldsomme lige nu, men USA har stadig en udtalt sikkerhedspolitisk interesse i at kontrollere Grønland:
    Klimaforandringerne åbner nye sejlruter nær Arktis og gør udvindingen af Grønlands rige naturressourcer mindre omkostningskrævende. Og Grønland er en del af den vestlige halvkugle, hvor Trump er stålsat på amerikansk dominans (den såkaldte 'Donroe-doktrin', læs mere her).
    Siden den kolde krig har både USA og Danmark nedrustet i Arktis. Nu truer Rusland og Kina i en grad, så kontrollen over Grønland igen står øverst på dagsordenen.
    75 år gammel aftale gav USA vide rammer i Grønland
    At USA er sikkerhedspolitisk interesseret er ikke nyt. Grønland har i kraft af sin geopoliske placering spillet en central rolle for USA's sikkerhed siden midten af det tyvende århundrede.
    Allerede under 2. verdenskrig forhandlede Danmarks ambassadør i Washington Henrik Kauffmann på egen hånd en baseaftale på plads med USA, der gav fri adgang til at agere sikkerhedspolitisk på Grønland.
    Den aftale blev genforhandlet i 1951, efter at Danmark var blevet en del af NATO. Aftalen gav blandt andet USA lov til at etablere baser i Grønland, hvor amerikanerne opstillede radarstationer, der skulle advare mod et atomangreb fra Sovjetunionen.
    Dermed havde og har Danmark kun formel suverænitet over Grønland (se mere i faktaboksen). Og det er nærmest utænkeligt, at nogen amerikansk administration vil acceptere, at Danmark opsiger 1951-aftalen.
    Dette grundvilkår, hvad angår Grønlands suverænitet, vil også gælde et eventuelt selvstændigt Grønland.
    Grønland får næppe lov til at stå alene
    I dag synes vejen til Grønlands selvstændighed således blokeret. Et selvstændigt Grønland vil blive tvunget til at acceptere en forsvarsaftale, hvor USA fortsat varetager hovedansvaret for landets sikkerhed.
    Men er det nok for USA? Vil et selvstændigt Grønland med kun 56.000 indbyggere og en relativ usikker økonomisk base være stabilt nok til USA's smag? Næppe.
    Et godt bud er, at Grønland udover en fortsættelse af forsvarsaftalen af 1951 vil skulle forhandle en tæt associeringsaftale med USA (den model kan du læse mere om i Videnskab.dk-artiklen)
    Prisen vil være en massiv amerikansk indflydelse på Grønlands demokrati. Og med Trumps tilgang er det stærkt tvivlsomt, om Grønland overhovedet ville kunne fastholde sin selvstændighed.
    Vil Grønland forlade Danmark, mens Trump er ved magten, er der stor risiko for at blive 'spist'. Men der er en anden mulighed: Den hedder grønlandsk EU-medlemskab.
    Grønlands forhold til EU
    Ironisk nok har Grønland allerede været medlem af EU, der dengang hed Det Europæiske Fællesskab (EF). Da Danmark trådte ind i EF i 1973, var det sammen med Grønland.
    Det skete mod grønlændernes eget ønske, da 71 procent af vælgerne stemte nej.
    Efter Grønland fik selvstyre i 1979, afholdt man derfor en ny folkeafstemning i februar 1982 om EF-medlemskabet. Her stemte 52 procent nej tak til Europa, hvorpå Grønland trådte ud af EF i 1985.
    Men Grønland blev en del af EF's program for 'oversøisk lande og territorier', hvorfor Grønlands befolkning fik – og stadig har – status som EU-borgere.
    Desuden gælder EU's artikel 42.7 om gensidig assistance ...
    続きを読む 一部表示
    8 分
  • Splashdown! Artemis II er landet i Stillehavet efter historisk månerejse

    Splashdown! Artemis II er landet i Stillehavet efter historisk månerejse
    2026/04/11
    Efter en ekstrem, men fejlfri opbremsning gennem Jordens atmosfære landede Orion-kapslen og dens fire besætningsmedlemmer sikkert i Stillehavet ud for San Diego, USA, klokken 02:07 natten til lørdag.
    13 minutter forinden ramte den planmæssigt Jordens atmosfære med en hastighed på 39.688 kilometer i timen og blev varmet op til 2.700 grader celsius - halvdelen af temperaturen på Solens overflade - på grund af luftmodstand.
    Efter en naturlig opbremsning af luftmodstand efterfulgt af udløsningen af kapslens faldskærme var farten reduceret til 38 kilometer i timen, da kapslen landede på havet.
    Dermed afsluttedes den lidt over ni dage lange Artemis II-mission, der førte astronauterne rundt om Månen, længere væk fra Jorden end nogle andre mennesker har været, og hjem igen.
    "Det var jo nærmest 'picture perfect'," lyder det om landingen fra rumforsker og ingeniør ved DTU Space René Fléron, der sad hjemme i sin stue og fulgte med.
    "Det var meget imponerende at se, hvordan alting kørte efter et snorlige urværk."
    Astronauterne, der kort efter blev erklæret 'green', hvilket betyder, at de har det godt, er netop blevet bjærget af NASA og det amerikanske forsvarsministeriums personale, der transporterer dem ind til medicinske undersøgelser.

    Ekstrem varme i fokus
    Den muligvis mest risikable del af en rumrejse som denne er vejen ned gennem atmosfæren, hvor ekstreme naturkræfter kommer i spil - betydeligt voldsommere end når astronauter fra Den Internationale Rumstation skal ned på Jorden.
    Især varmen er voldsom, og dette har givet anledning til bekymringer, da Artemis II's ubemandede forgænger, Artemis I, fik skader på varmeskjoldet i 2022, da det skød igennem atmosfæren.

    For at gøre det mere sikkert denne gang havde man på Artemis II valgt at planlægge landingsvinklen anderledes, så rumkapslen havde kortere tid med ekstrem varme: Fra cirka 20 minutter i ekstrem varme på Artemis I til 14 minutter på Artemis II.
    I begge tilfælde kom temperaturen i kabinen, hvor astronauterne sad under Artemis II, dog ikke over 22 grader. Og varmeskjoldet gav selvsagt ikke efter for varmen som frygtet.
    Hvis du vil læse en detaljeret gennemgang af hele landingsforløbet, kan du besøge vores nu afsluttede liveblog fra natten til lørdag.
    Det menneskelige møder det spektakulære
    Generelt er det ikke kun alt det tekniske og spektakulære, der har fanget rumforskeren René Fléron under Artemis II-missionen. På sin vis tværtimod.
    "Der er noget meget fascinerende og menneskeligt ved at følge en mission som Artemis II."
    "På den ene side er det et vanvittigt stort og sindssygt komplekst projekt - en slags eksamen for menneskeheden, hvor verdens største rumorganisation har planlagt alt til punkt og prikke," siger han fra sin sofa midt om natten efter landingen.
    "På den anden side oplever de stadig dagligdagsproblemer, vi kan spejle os i: Et toilet, der skal fikses, et internetkabel, som et af besætningsmedlemmerne har sat i den forkerte indgang. Da de talte med astronauterne fra Den Internationale Rumstation, snakkede de blandt andet om aftensmad."
    Der hersker ingen tvivl om, at René Fléron og alle andre, der følger med i Artemis-missionerne, får lov til at se meget mere af både det spektakulære, lavpraktiske og menneskelige, der sker på større rumrejser.
    For ifølge NASA's topchef Jared Isaacman er der meget mere af samme skuffe i vente:
    "Det er et kæmpe øjeblik for alle. Vi er 'back in the business'. Vi sender astronauter til Månen og tilbage og gør klar til en række flere," siger han i en interview på streamingkanalen NASA+ efter landingen.
    "Det her er ikke 'once in a lifetime'. Nej, det er kun begyndelsen."
    続きを読む 一部表示
    4 分
  • LIVE: Se astronauternes hæsblæsende landing i nat

    LIVE: Se astronauternes hæsblæsende landing i nat
    2026/04/10
    Astronauterne er på vej hjem og forventes at lande natten til lørdag 11. april omkring kl. 02:07 dansk tid i Stillehavet ud for San Diego.
    Nu er de fire astronauter på Artemis II-missionen på vej til Månen, og i videoen foroven kan du følge hele den 10 dage lange rumrejse.
    Trods tekniske udfordringer blev astronauterne sendt sikkert afsted fra affyringsrampen i Florida kort efter midnat 2. april dansk tid.
    Efter et døgns rejse omkring Jorden, har astronauterne som planlagt foretaget en manøvre, der sender Orion-rumskibet på kurs ud mod Månen.
    De runder den fjerne side af Månen på dag 6 (mandag aften 6. april og natten til tirsdag 7. april dansk tid) og slår der rekord som de mennesker, der har været længst væk fra Jorden nogensinde.
    Derefter vender de snuden hjem og lander i Stillehavet efter 10 dages rejse.
    Denne artikel opdateres løbende, og vi giver overblik over de vigtigste begivenheder i livebloggen herover.
    En historisk mission, hvor der skal testes løs
    Det er første gang siden 1972, at mennesker rejser til Månen.
    I denne omgang skal astronauterne ikke lande deroppe. En månelanding er først planlagt til den efterfølgende Artemis IV-mission i 2028.
    Artemis II handler om at teste alt fra rumskibet, til hvordan rumrejsen påvirker astronauternes kroppe. De skal udføre en række manøvrer og øvelser undervejs, og selvom de er seje astronauter, så er de jo også bare mennesker, der på rumskibets blot ni kvadratmeter både skal spise, sove og gå på toilettet.
    I grafikken herunder kan du læse om besætningen, der ledes af Reid Wiseman. Hvis de når til Månen, bliver Victor Glover den første ikke-hvide, Christina Koch den første kvinde og Jeremy Hansen den første ikke-amerikanske person til at foretage en månerejse.
    Se rumskibets position på den lange rejse
    NASA har lavet en online-tracker, der gør det muligt at se Orion-rumskibets nuværende position. Trackeren er interaktiv, så man kan kigge sig omkring i det animerede univers og se, hvor astronauterne er i forhold Jorden, Månen og Solen.
    Trackeren kan bruges både på computer og i NASA's app (Android & iPhone), og i appen kan man også pege sin mobiltelefon op mod himlen og se, hvor rumskibet er.
    I denne video får du et godt overblik over, hvor lang rejsen til Månen egentlig er, og hvordan rumskibet når ud til Månen, der jo også er i konstant bevægelse rundt om Jorden.
    Da Andreas Mogensen rejste til Den Internationale Rumstation, skulle han 'kun' op i 400 kilometers højde - nogenlunde samme afstand som fra den dansk-tyske grænse til Skagen.
    Månen er 1.000 gange længere væk end rumstationen: Der er ca. 400.000 kilometer til Månen i øjeblikket.
    Når vi ser Månen illustreret, ser den dog af praktiske årsager ofte ud, som om den er meget tættere på Jorden, end den egentlig er. Vi slutter derfor af med denne infografik, der viser det faktiske forhold:
    続きを読む 一部表示
    3 分
  • Forskere har udviklet gen-redigeret hvede, der kan gøre ristet brød mindre kræftfremkaldende

    Forskere har udviklet gen-redigeret hvede, der kan gøre ristet brød mindre kræftfremkaldende
    2026/04/10
    De fleste er vilde med et stykke sprødt, gyldent toastbrød direkte fra brødristeren. Men når brød bliver ristet, især når det brænder lidt på, dannes der faktisk et stof, som mistænkes for at være kræftfremkaldende. Nu har forskere udviklet en ny type hvede, der potentielt kan gøre ristet brød mindre sundhedsskadeligt.
    Det skriver The Guardian på baggrund af et nyt studie fra forskere ved Rothamsted Research i England.
    Forskerne har brugt teknologien Crispr, som er en metode til at klippe i og ændre i gener og DNA.
    Formålet var at sænke mængden af aminosyren asparagin i hvede. Asparagin er et naturligt stof i planten, som bruges til at lagre nitrogen, men når brød bliver bagt, stegt eller ristet, kan det omdannes til akrylamid - et stof - der ifølge forskerne sandsynligvis kan være kræftfremkaldende.
    Ifølge The Guardian viser forsøg over to år med Crispr-teknologien, at den gen-redigerede hvede indeholder langt mindre asparagin, uden at det går ud over høsten.
    Og det betyder altså også, at der dannes mindre af det potentielt kræftfremkaldende akrylamid i maden:
    Op til 93 procent mindre asparagin i nogle hvedetyper
    væsentligt lavere niveauer af akrylamid i brød og kiks
    Forskerne sammenlignede Crispr-metoden med konventionelle metoder, hvor man ændrer gener mere tilfældigt ved hjælp af kemikalier. Her faldt mængden af asparagin også, men til gengæld blev høsten næsten 25 procent dårligere.
    Ifølge forskerne kan den nye hvede med Crispr-metoden gøre det lettere at leve op til fremtidige fødevarekrav, blandt andet i EU, hvor grænserne for stoffet akrylamid bliver strammet.
    Samtidig peger forskerne på, at det kan være en måde at mindske, hvor meget af det potentielt skadelige stof vi får gennem kosten.
    続きを読む 一部表示
    2 分
  • En million spædbørn undersøgt: Sådan påvirker plantekost et barns vækst

    En million spædbørn undersøgt: Sådan påvirker plantekost et barns vækst
    2026/04/10
    Børn vokser med en utrolig fart i løbet af deres to første leveår.
    Så kan kost udelukkende baseret på planter understøtte den hurtige vækst, der kræves?
    Ifølge en stor undersøgelse af næsten 1,2 millioner spædbørn er svaret 'ja'.
    Studiet viser, at gennemsnitsvæksten hos børn fra vegetariske og veganske familier i et højindkomstland ligner den hos børn fra familier, der spiser både kød og grøntsager.
    Det fortæller Dennis Röser, der er forskningsansvarlig overlæge ved Afdelingen for Børn og Unge, SUH Roskilde og ph.d. og klinisk lektor ved Københavns Universitet:
    "Det betyder imidlertid ikke, at kostformerne er ernæringsmæssigt ligeværdige, lige sikre eller uden forskelle i øvrig sundhed og udvikling – kun at den gennemsnitlige vækst i denne sammenhæng er sammenlignelig," forklarer han til Videnskab.dk.
    For det er vigtigt at bemærke, at udvikling og vækst ikke er det samme.
    For eksempel, kan du få kalorier nok til at vokse, men for lidt B12 og jern, og så udvikler du dig ikke optimalt, selvom væksten kan se ligeså pæn ud.
    Begrænsninger
    De israelske forskere har analyseret et årtis optegnelser (2014-2023) leveret af det israelske sundhedsministerium, som sporer udviklingen af cirka 70 procent af børnene i landet.
    Det er rigtig mange børn, og netop derfor er studiet da også så spændende.
    Det er dog en begrænsning, at studiet er lavet på bagkant. Den oprindelige dataindsamling var formentlig ikke planlagt med henblik på et så stort studie, påpeger Christian Mølgaard, professor i børneernæring ved Københavns Universitet.
    "Og det er jo slet ikke sikkert, at resultaterne kan generaliseres til danske forhold, da studiet er udført i Israel," siger han til Videnskab.dk.
    Desuden har studiet sine begrænsninger, mener han.
    For eksempel siger studiet ikke noget om, hvad børnene konkret har spist, og man er heller ikke sikker på, at mødrene har fulgt kosten svarende til de forskellige kostgrupper under graviditeten og amning.
    Et andet eksempel er, at mødre fra den veganske gruppe kommer generelt fra lidt mere økonomisk velstillede områder.
    Men på trods af studiets begrænsninger kan vi dog godt bruge det, mener Dennis Röser:
    "Det gør jo os klinikere lidt mere rolige i forhold til væksten hos børn af familier, der spiser vegetarisk eller vegansk," siger han.
    Det nye studie er blevet offentliggjort i tidsskriftet JAMA Network Open.
    続きを読む 一部表示
    2 分
  • Historiske månebilleder strømmer hjem til Jorden: Hvad kan vi bruge dem til?

    Historiske månebilleder strømmer hjem til Jorden: Hvad kan vi bruge dem til?
    2026/04/09
    For første gang i knap 54 år har astronauter været helt tæt på Månen og fotograferet det golde himmellegeme både forfra og bagfra.
    Rumpiloterne har blandt andet oplevet og foreviget dele af Månens bagside, som ingen menneskeøjne tidligere har set.
    Der er billeder af både en jordopgang og en jordnedgang, hvor Jorden stiger op over og forsvinder om bag Månens overflade.
    Der er imponerende fotografier af en total solformørkelse set fra Månens bagside – det er første gang nogensinde at fænomenet opleves af mennesker.
    Og der er yderst detaljerede fotografier af et hav af kratere på Månens knoldede overflade.
    Men hvad er det egentlig for videnskabelige indsigter, vi får ud af de mange fotografier og observationer fra Artemis II-missionen?
    Det kigger vi nærmere på i denne artikel.

    Vigtig flødeskum
    Månen er fotograferet et utal af gange.
    Apollo-missionerne i 1960'erne og 1970'erne hjembragte stakkevis af billeder. Siden har en række rumfartøjer kortlagt og gennemfotograferet vores nærmeste nabo.
    Særligt NASA's rumsonde Lunar Reconnaissance Orbiter har knipset et hav af månebilleder siden 2009 og det i en opløsning, som er langt højere end de nye fotografier fra Artemis II.
    Sonden var også på arbejde, mens Artemis-astronauterne først på ugen gennemførte deres allerede berømte rundflyvning om Månen.
    Af samme årsag stiller mange spørgsmålet: Hvad får vi egentlig ud af at fotografere og observere Månen endnu engang?
    Som Chris Lintott, professor i astrofysik ved University of Oxford, for nylig sagde til BBC:
    "Værdien af de billeder, der kommer fra Artemis og besætningen er kunstnerisk, ikke videnskabelig."
    John Leif Jørgensen, professor i rumteknologi på DTU Space, er ikke uenig.
    "Artemis II-missionen er først og fremmest en testflyvning, der skal demonstrere, at alting virker, som det skal, og at vi kan sende astronauter ud til og ikke mindst hjem fra Månen sikkert og effektivt," siger han til Videnskab.dk.
    "De egentlig store videnskabelige landvindinger fra Artemis-missionerne kommer først, når vi får astronauter ned på Månen – forhåbentligt i 2028 – og siden etablerer en base deroppe."
    Billederne er flødeskum på toppen af lagkagen, fortsætter John Leif Jørgensen.
    "De er først og fremmest god reklame, og det skal man bestemt ikke kimse ad," siger han.
    "PR-værdien af billederne og live-kommunikationen med astronauterne er kæmpestor og på alle mulige måder vigtig for rumfarten. Det er jo enormt dragende og fascinerende billeder, og mange af os tænker, at vi da godt gad sidde der og opleve det, som astronauterne ser."
    "Det samler folk og vækker interesse for udforskningen af rummet."
    Et lille udpluk af Måne-billederne fra Artemis II-missionen kan ses her og her.

    Det menneskelige øje
    Michael Linden-Vørnle, astrofysiker og chefkonsulent ved DTU Space, har fulgt Artemis II-missionen tæt siden opsendelsen lørdag 2. april. Nat efter nat er han blevet oppe for at følge med i de seneste live-opdateringer og pressebriefinger fra NASA.
    Han siger som John Leif Jørgensen, at hovedformålet med Artemis II-missionen er at teste og demonstrere, men peger samtidig på vigtige videnskabelige gevinster ved astronauternes observationer og fotografier.
    "Astronauterne er feltgeologer og vores allesammens øjne i rummet," siger han til Videnskab.dk:
    "Som Kelsey Young (planetforsker hos NASA og videnskabelig leder af Artemis II-missionen, red.) så rammende har sagt, er det menneskelige øje koblet til en trænet hjerne det bedste og mest nuancerede værktøj, vi har."
    Astronauternes iagttagelser skal ifølge Michael Linden-Vørnle ses som et vigtigt supplement til de mange data, vi i forvejen har fra diverse rumsonder.
    "Det er lidt ligesom, når man ser et eller andet storslået i naturen, en solnedgang for eksempel, og tager et billede af den med sin telefon. Bagefter tænker man altid, at 'det fangede bare slet ikke det, jeg så med mine øjne'," siger astrofysikeren.
    "Artemis II-astronauterne har fotograferet og oplevet Månen fra helt nye vinkler og set dele af Månen,...
    続きを読む 一部表示
    8 分